HÆKLING
Vi har i undervisningen arbejdet med nogle forskellige hækleteknikker. Jeg vil derfor som det første forklare lidt om teknikkerne i hækling, i forbindelse med at jeg selv har lært dem. I hækling findes der fire slags grundmasker, hvoraf jeg har arbejdet med de tre.
Som det første lærte jeg at lave luftmasker som dannes ved, at der laves en løkke hvori garnet trækkes igennem med hæklenålen, således at der kommer endnu en løkke, hvorefter det samme gentages til man ikke ønsker flere luftmasker.
Som det næste hæklede jeg fastmasker. Disse laves ved, at man tager sin hæklenål og stikker ned i en af maskerne hvorefter garnet trækkes med tilbage gennem masken. Herefter tager man sit garn en enkelt gang rundt om hæklenålen og trækker så både nål og garn gennem de to løkker der sidder på hæklenålen.
Efter at have øvet mig i at lave stangmasker, valgte jeg igen at lave nogle enkelte rækker med fastmasker for lige at øve det igen.
Alle disse forsøg blev lavet med en stor hæklenål i nummer 7, og i tykt uldgarn.
Efter at have øvet tre forskellige hækleteknikker, besluttede jeg at ville lave en nøglesnor.
Det gik i første omgang ikke som forventet. Jeg fandt et garnnøgle i bomuld og en lidt mindre hæklenål i nummer 3, hvorefter jeg gik i gang med at slå luftmasker op. Dette gik fint lige indtil jeg skulle begynde at lave fastmasker. Jeg havde strammet luftmaskerne alt for meget, hvilket gjorde det nærmest umuligt at få hæklenålen ind i dem, da jeg skulle lave mine fastmasker. Jeg måtte derfor opgive på halvvejen og begynde forfra. Første forsøg så således ud.
Jeg forsøgte mig nu igen og besluttede at starte med at lave et lille stykke der var lidt løsere, således at jeg kunne se om det fungerede.
Der er desværre kommet lidt forskel i farven på billederne, men dette er det samme hækling vi ser på billederne.
Jeg besluttede efter at have hækler nogle fastmasker, at jeg ville sætte en hvid kant på. Denne var også bestående af fastmasker.
Dette blev ikke et pragteksemplar, men jeg fik øvet mig.
Jeg kunne nu langt om længe lave den nøglesnor jeg egentlig havde tiltænkt.
Dette gjorde jeg på samme måde som ovenfor. Først lavede jeg luftmasker i blå så lang som jeg ønskede at nøglesnoren skulle være, hvorefter jeg lavede fastmasker i tre rækker som blev bredden.
Til sidst hæklede jeg fastmasker i hvid hele vejen rundt langs kanten.
Nu manglede den blot at få en nøglering i og de to ender manglede at blive samlet.
Jeg startede med at sætte nøgleringen ind på nøglesnoren og tog så de to ender og lagde oven på hinanden. Jeg valgte at bruge en hvid sytråd og en nål til at lukke enderne sammen, da jeg på denne måde kunne gøre det uden at det blev synligt.
Således kom det færdige resultat til at se ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar