Hækling

HÆKLING 

Vi har i undervisningen arbejdet med nogle forskellige hækleteknikker. Jeg vil derfor som det første forklare lidt om teknikkerne i hækling, i forbindelse med at jeg selv har lært dem. I hækling findes der fire slags grundmasker, hvoraf jeg har arbejdet med de tre.

Som det første lærte jeg at lave luftmasker som dannes ved, at der laves en løkke hvori garnet trækkes igennem med hæklenålen, således at der kommer endnu en løkke, hvorefter det samme gentages til man ikke ønsker flere luftmasker.

Som det næste hæklede jeg fastmasker. Disse laves ved, at man tager sin hæklenål og stikker ned i en af maskerne hvorefter garnet trækkes med tilbage gennem masken. Herefter tager man sit garn en enkelt gang rundt om hæklenålen og trækker så både nål og garn gennem de to løkker der sidder på hæklenålen.

Da jeg havde lavet nogle rækker med denne slags masker, begyndte jeg at lave stangmasker i forlængelse af de fastmasker jeg havde lavet. Stangmasker laves ved at garnet slås en gang rundt om hæklenålen, som dernæst stikkes ned i en maske og garnet hentes med tilbage. Der er nu tre løkker på hæklenålen. Garnet slås om hæklenålen og trækkes gennem de to første løkker på nålen, der er nu to løkker på nålen. Garnet slås igen om nålen og trækkes igennem de sidste to løkker. Dette gentages igen og igen afhængig af mængden af stangmasker man ønsker.

Efter at have øvet mig i at lave stangmasker, valgte jeg igen at lave nogle enkelte rækker med fastmasker for lige at øve det igen.

Alle disse forsøg blev lavet med en stor hæklenål i nummer 7, og i tykt uldgarn.

Efter at have øvet tre forskellige hækleteknikker, besluttede jeg at ville lave en nøglesnor.

Det gik i første omgang ikke som forventet. Jeg fandt et garnnøgle i bomuld og en lidt mindre hæklenål i nummer 3, hvorefter jeg gik i gang med at slå luftmasker op. Dette gik fint lige indtil jeg skulle begynde at lave fastmasker. Jeg havde strammet luftmaskerne alt for meget, hvilket gjorde det nærmest umuligt at få hæklenålen ind i dem, da jeg skulle lave mine fastmasker. Jeg måtte derfor opgive på halvvejen og begynde forfra. Første forsøg så således ud.

Jeg forsøgte mig nu igen og besluttede at starte med at lave et lille stykke der var lidt løsere, således at jeg kunne se om det fungerede.

Der er desværre kommet lidt forskel i farven på billederne, men dette er det samme hækling vi ser på billederne. 

Jeg besluttede efter at have hækler nogle fastmasker, at jeg ville sætte en hvid kant på. Denne var også bestående af fastmasker.

Dette blev ikke et pragteksemplar, men jeg fik øvet mig.

Jeg kunne nu langt om længe lave den nøglesnor jeg egentlig havde tiltænkt.

Dette gjorde jeg på samme måde som ovenfor. Først lavede jeg luftmasker i blå så lang som jeg ønskede at nøglesnoren skulle være, hvorefter jeg lavede fastmasker i tre rækker som blev bredden.

Til sidst hæklede jeg fastmasker i hvid hele vejen rundt langs kanten.

Nu manglede den blot at få en nøglering i og de to ender manglede at blive samlet.

Jeg startede med at sætte nøgleringen ind på nøglesnoren og tog så de to ender og lagde oven på hinanden. Jeg valgte at bruge en hvid sytråd og en nål til at lukke enderne sammen, da jeg på denne måde kunne gøre det uden at det blev synligt.

Således kom det færdige resultat til at se ud.

Hornske

HORNSKE

Vi har i dette projekt lavet en lille ske i et materiale bestående af horn fra en ko. Vi har arbejdet sammen to og to om et stykke horn og den samme presseform, hvor Karina har været min makker. Der vil derfor forekomme billeder af os begge, samt af begge vores skeer. 

Hornet som det så ud fra begyndelsen 

Herefter sleb vi hornet til med en fil, således at alle de mørke plamager på hornets overflade blev slebet af.

Som det næste tog vi et stykke træ, hvor skeens kommende form blev tegnet.

På træet ses både en tegning af skeens underside, samt der hvor vi påtænkte at skeens laffe skulle være.

Som det næste blev træet savet over i den længde vi synes skeerne skulle have, hvorefter formen blev skåret ud på båndsaven. 

 Herefter tegnede vi på papir den form vi synes at vores lille ske skulle have. Efter at have tegnet den, blev den klippet ud.

 Den tegnedes nu på indersiden af vores form, således at vi var klar til at udhule skeens laffe.

 Vi spændte den nedre del af vores presseform fast i høvlebænken, hvorefter vi tog et hulhjern til at lave laffen.

Hornet blev nu varmet op i en ovn, for at kunne rettes ud til et fladt stykke horn. Dette blev gjort mellem to stykker træ, hvor der blev sat en skruetvinge om til at presse det.

Hornet blev nu lagt ud i sneen, for så hurtigt som muligt at køle af så vi kunne gå videre med arbejdet.

I mellemtiden sleb vi formen til med sandpapir.

Hornet blev nu hentet ind fra sneen og var trykt fladt.

Vi arbejdede videre med formen som skulle laves således, at den øverste del på formen passede med den udhulning vi havde lavet til laffen. Vi borede derfor et hul på 10 mm i den øverste del af vores presseform, lige over hvor fordybningen var i vores nederste del af formen. 

 Formen blev nu holdt sammen af en skruetvinge, hvorefter vi opvarmede tin til omkring dets smeltepunkt ved ca. 200 grader i ovnen nedenfor, og hældte det derefter ned i hullet på formen.

 Vi ventede nu til det blev koldt og størknede, hvorefter vi kunne åbne formen igen.

Som det næste skulle formen skrues sammen med et hængsel. Vi spændte presseformen fast i høvlebænken og skruede hængslet på med små skruer ved hjælp af en skruemaskine. 

Vi skulle nu tegne skeen en smule større, da skeens underside skulle være bredere end laffen

Skeerne var nu klar til at blive tegnet over på hornet, og skåret ud på dekupørsaven.

Vi havde derfor nu hver vores ske at arbejde ud fra, hvorfor jeg i resten af projektet blot vil nævne min ske.

Herefter kunne min ske smøres ind i linolie, varmes op i ovnen til den var bøjelig og presses i presseformen.

Således blev resultatet

Nu manglede den bare at blive slebet til og poleret.

Jeg begyndte med at slibe kanterne helt til på tallerkensliberen, hvorefter jeg sleb skeen yderligere med sandpapir.

Slutteligt polerede jeg skeen på polermaskinen

 

Resultatet af min hornske kan ses nedenfor