fredag den 6. marts 2015

Lille hækleprojekt


Vi fik stillet til opgave at skulle enten udvikle kompetencer indenfor et af de områder vi havde arbejdet med eller benytte teknikker fra to områder i et produkt. Jeg valgte at ligge mit fokus på hæklingen og udvide mine kompetencer indenfor dette område.

Først øvede jeg mig med fastmasker og stangmasker til, at blive bedre til at hækle en bestemt form.





Jeg valgte at hækle kant på denne for udsmykningens skyld.





Dernæst ville jeg udfordre mine kompetencer indenfor hæklingen. Jeg besluttede derfor at ville prøve at hækle rundt, og dette besluttede jeg skulle blive til en lille kurv.

Jeg begyndte med at hækle i fastmasker. Her lavede jeg først fem luftmasker. Dernæst tog jeg hæklenålen ind gennem den første luftmaske og trak garnet gennem begge løkker, således at garnet trak sig sammen og blev rundt. 

I første runde hæklede jeg dobbelt anden maske, i næste runde hæklede jeg dobbelt i hver tredje osv. At hækle rundt kræver derfor en del mere koncentration, hvor der hele tiden tælles og holdes styr på om man har været en runde, samtidig med at man skal huske at tælle hvor mange masker man har hæklet så der bliver hæklet dobbelt i de rigtige masker. Ellers bliver resultatet meget ujævnt.


Da jeg så synes at bunden havde den størrelse jeg synes at den skulle have (12 rækker), begyndte jeg blot at hækle en gang i hver maske, således at min kurv blot blev lige i siderne og ikke større. Jeg behøvede derfor ikke længere at tælle. Jeg valgte nu at hækle med stangmasker, da jeg synes at dette ville give min kurv et mere dekorativt udtryk.


Således kom den til at se ud, da siderne havde fået sin fulde højde. 








 Jeg valgte at bøje kanten ned, og sætte en lille sløjfe af læder på for udsmykningens skyld. 




 Kurven kan bruges til hvad man ønsker, men jeg har tiltænkt den fyrfadslys eller lignende.