Lad der blive lys

I dette projekt skulle vi lave en lampe, hvori der skulle indgå enten bøjet akryl eller træ. Ydermere skulle vi lave en problemstilling som vi ville løse. Vi valgte at løse problemstillingen om, at der ofte mangler lys i gangen når man kommer hjem. Jeg har lavet denne lampe i samarbejde med to medstuderende.

Vi begyndte med at lave en mindmap omkring lamper, for at få alle vores tanker ned. Herefter tegnede vi forskellige forslag til hvordan vores lampe kunne se ud. Vi besluttede ret hurtigt at vi ville arbejde i akryl og med lyskæder.

Vi valgte at gå med den idé der ses på den nederste planche, oppe i højre hjørne. Det skulle være en lampe der kunne hænge på væggen og den skulle have form som en slags skål. Som det næste tegnede vi skabelonen til lampen. 

Øverst ses 1. forsøg, i midten ses 2. forsøg og nederst ses den færdige skabelon. I det første forsøg sad "fingrene" for tæt sammen, da disse ville komme til at krydse hinanden når lampen blev bøjet. Vi tegnede derfor en ny, som viste sig at være god. Dog havde vi en begrænsning i forhold til hvilken størrelse lampen kunne have for at komme i ovnen, og vi mindskede derfor skabelonen fra A3 til A4 størrelse på kopimaskine. 

Vi besluttede at lave lampen i hvid, og tegnede nu den færdige skabelon over på det hvide stykke akryl. Herefter satte vi malertape på stregerne hvor der skulle saves, således at akrylen ikke skulle flosse for meget. 

Vi skar nu det meste af det overskydende akryl fra på båndsaven, hvorefter vi skar lampen ud på dekupørsaven. 

Tapen blev fjernet og lampen blev slebet til med fil og sandpapir, indtil den ønskede form var opnået. 

Dernæst blev den lagt i ovnen ved 200 grader i 3-5 minutter, hvorefter den skulle formes. Dette brugte vi en plastikdunk til. 

Da vi ønskede at lampen skulle kunne hænge på væggen, skulle siderne gøres lige. Dette gjorde vi ved, at vi da "fingrene" havde fået den ønskede form, lagde lampen på bordet. Da akrylen stadig var lidt blød, skulle "fingrene" holdes i den rigtige position samtidig.

Slutteligt limede vi to vinkelbeslag på lampen, hvori vi havde lavet en rille til skruen. Tanken med dette er, at skruerne kan sættes i væggen og lampen kan køres på, da det ikke vil være muligt at skrue skruer i ind mellem "fingrene". 

Vi skulle slutteligt lave en udstilling, hvor arbejdet med lampen blev illustreret.

Nedenfor ses vores udstilling.

Gerilja broderi

Gerilja broderi handler om at komme ud med et budskab gennem korsstingsbroderi. Når man tænker på broderi forbindes det typisk med noget positivt og hyggeligt, fx små billeder der tidligere hang i de danske hjem. Med gerilja broderi får korsstingene nyt liv, forstået på den måde, at enhver kan udtrykke deres følelser og udstille dem enten offentligt eller i hjemmet.  

Gerilja broderiets ni bud

1. Du skal brodere sannheten om deg og dine venner
2. Du skal overskjære broderiets hang til nusselighetens og religionens klamme røtter
3. Man kan aldri brodere en sinnstilstand nedrig nok
4. Du skal aldri såre din neste med mindre enn fem sting
5. Du skal elske og forakte broderitradisjonen, men hate og beundre den huslige fliden
6. Du skal aldri kopiere andres broderier, eller brodere prefabrikerte kit
7. Unngå aldri å utbrodere skandaler
8. Du skal aldri angre
9. Du skal sorgløst kunne brenne ditt broderi, men gladelig ta vare på rammen

(http://www.geriljabroderi.com)

Vi har på holdet lavet et fælles projekt inden for gerilja broderi. Her arbejdede vi med, hver især, at skulle brodere en venlig opfordring, som skulle hænge et sted på skolen hvor den passede ind. 

Mit broderi blev således

Herunder ses alle broderierne som holdet fik lavet

Arbejde i friskt og tørt træ, samt flet.

Barkdåse/grendåse

Vi fik stillet til opgave at lave et produkt som bestod af både friskt og tørt træ. Pointen med dette var, at vi skulle have fornemmelsen af, hvordan det våde og det tørre træ kan arbejde sammen, og ydermere hvordan det våde træ arbejder når det tørrer. 

Jeg valgte at begynde i det små og lave en barkdåse/grendåse, for som nævnt ovenfor, at få fornemmelsen af hvordan det våde og det tørre træ arbejdede sammen. 

Til at begynde med savede jeg et stykke af træstammen på et friskt stykke træ. 

Som det første skar jeg et stykke af træet af, i cirka en centimeters tykkelse. Dette stykke skulle bruges som låg til sidst.

Som det næste skulle der bores et hul igennem det stykke træ der skulle bruges til selve dåsen, hvilket jeg begyndte at gøre med håndkraft, hvorefter jeg gik over til at bruge søjleboremaskinen til dette, da træet simpelthen var for hårdt at komme igennem. Dette hul blev boret med et 30mm cylinderbor, i et meget roligt tempo for ikke at træet skulle brænde.

Efterfølgende skulle træet udhules endnu mere således, at der var omkring en centimeters tykkelse tilbage hele vejen rundt. 

Dette blev gjort ved at veksle imellem at snitte, og at bruge et huljern og en kølle. 

Den blev nu filet groft.

Herefter brugte jeg igen et huljern og en kølle til at lave en rille i bunden, hvor jeg kunne sætte en bund af krydsfiner i. Papiret blev brugt til at sørge for at der ikke kom mærker i træets bark.

Bunden tegnede jeg op gennem hullet og lagde så et lille mellemrum til, tilsvarende rillen, for at den kunne passe ind i den rille jeg havde lavet.

Jeg satte nu bunden i, og lod så dåsen tørre. På denne måde blev bunden fastgjort, da det våde træ trak sig sammen da det tørrede.

Da bunden var fastgjort og dåsen tør, brugte jeg en fil og sandpapir til at gøre den glat på indersiden. Årsagen til at dette først blev gjort efter at bunden var sat i, hvilket måske virker mere besværligt end inden, skyldes at træet ikke kunne files pænt før det var tørt, da det våde træ blot flossede.

Færdigt resultat

Skammel

Efter at have afprøvet hvordan træet arbejder når det er friskt, lavede jeg en skammel.
Til at begynde med savede jeg fire cirka lige store stykker rødel ud af friskt træ. Efterfølgende lavede jeg de fire sprosser til rammen på skamlen. Dette gjorde jeg ved at tage et bræt og skære det op i fire lige store dele på båndsaven. Herefter rundede jeg sprosserne med en båndkniv og spidsede dem til med en stor ''blyantspidser'' som blev sat på skruemaskinen.

Dernæst markerede jeg, i en vinkel på cirka halvfems grader, hvor sprosserne skulle sættes i på skamlens ben, og brugte så søjleboremaskinen til at bore huller ved markeringerne. Herefter satte jeg sprosserne fast i benene.   

Jeg fandt dog hurtigt ud af at der var nødt til at være nogen flere sprosser, hvis ikke skamlen skulle blive helt skæv. Jeg måtte derfor lige lidt tilbage i processen og skille skamlen ad igen. Herefter lavede jeg yderligere to sprosser som skulle sidde på skrå og disse blev lavet på samme vis som de første. Jeg markerede nu op på benene hvor disse sprosser skulle sidde og fik boret huller til dem også. Jeg samlede nu skamlen på ny, men de skrå sprosser også.

Skamlen fik nu lov til at tørre og efterfølgende monterede jeg et flettet sæde. 

Sædet blev flettet af det såkaldte ''spaghetti'' garn.

Hvordan inspireres alle elever?!

Jeg har valgt at kigge på de artikler vi gennem det sidste semester har læst i håndværk og design undervisningen, samt kigget på hvilke problemstillinger jeg synes at have stået overfor som underviser i håndværk og design i folkeskolen. På baggrund af dette har jeg nedskrevet en problemstilling jeg synes er væsentlig at få løst for at eleverne lærer noget og hertil fundet en artikel jeg finder meget interessant og inspirerende i forhold til netop denne problemstilling, og taget fat i den del af artiklen jeg mener er relevant for problemstillingen.

Vi kender garanteret alle sammen det, at man som underviser i håndværk og design skal præsentere eleverne for et nyt emne, hvor ikke alle elever nødvendigvis tager lige godt imod det. Jeg synes af og til at det som underviser kan svært at finde ud af hvordan eleverne motiveres til at give sig i kast med et nyt emne. Måske tiltaler emnet eller det pågældende produkt vi som undervisere har valgt at eleverne skal lave for at lære noget om nogle designprocesser, bestemte teknikker, materialer medmere, ikke eleverne. I en sådan situation kan det være væsentligt at man som underviser har forberedt hvordan det pågældende emne introduceres for at eleverne fanges af emnet eller finder det interessant og gerne vil lære fra begyndelsen, hvilket er vores ansvar.

Af folkeskolens formålsparagraf fremgår det:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.   (Lånt fra undervisningsministeriet på: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Folkeskolens-formaalsparagraf)

Af ovenstående fremgår det, at vi skal give eleverne lyst til at lære, samt skabe rammer for fordybelse og virkelyst. Dette er dog som nævnt tidligere, ikke altid så let som det lyder.

I løbet af året har vi læst artikler indenfor mange forskellige områder af faget håndværk og design. Jeg har valgt at gribe fat i det fagdidaktiske område, da jeg synes at der, som i alle andre fag, kan være svære problemstillinger som belyst ovenfor og at jeg mener at det er væsentligt at finde eventuelle løsninger derpå. En af de artikler jeg i løbet af året har bidt mest mærke i og som jeg finder meget inspirerende er sådan arbejder vi med værkstedsfag af Pernille Krogh m.fl. Dette skyldes at jeg finder deres måde at gribe et nyt emne an på, samt den fremgangsmåde de har i forhold til et forløb interessant, anderledes og inspirerende. Derudover tror jeg at deres tilgang til faget kan afhjælpe problemstillinger som den jeg nævnte i begyndelsen.

I deres artikel gør de meget ud af, at det ikke blot er et emne eller forløb man skal i gang med, men at rammerne i forhold til emnet/forløbet er passende og tiltalende. Til hver af deres forløb har de indført en lille gine konkurrence som er frivillig for eleverne at deltage i. I forhold til emnet stilles en opgave og i takt med at eleverne finder på en løsning hænger de dem på ginen, og i denne forbindelse nævner de at flere og flere bliver inspireret til at deltage i takt med at der bliver hængt kort på ginen. Umiddelbart lyder dette til at være en fin lille øvelse til at eleverne bliver inspirerede til emnet og kommer ind i det.

Herudover påbegyndes hvert forløb med en såkaldt optakt der passer til det nye emne/forløb. I denne skal der tales til så mange sanser som muligt, da de på denne måde mener at skærpe elevernes nysgerrighed og interesse og der markeres en overgang til nyt emne/forløb. Optakten kan foregå på mange måder, og der kan hentes inspiration fra billeder og musik mm. I hver af disse optakter skal eleverne møde emnet/forløbet ved at blive præsenteret for udsmykningen i lokalet, samt at de fx ikke må tale sammen, eller skal ligge på gulvet og suge inspiration til sig eller lignende.

Jeg finder denne måde at opstarte et forløb på meget inspirerende og tænker da helt klart på sigt, at ville tage deres tilgang til faget med mig ud i folkeskolen. Jeg synes at det er en interessant tankegang at eleverne skal ''føle'' emnet eller forløbet hvis man kan sige det sådan, og ikke blot have vist en PowerPoint med inspiration eller have fortalt om emnet eller noget i den dur, men rent faktisk kan få lov at opleve det. Når jeg læser artiklen lyder deres måde at gribe tingene an på virkelig givende for eleverne, men det fremgår ikke om der er nogle elever der ikke fanges eller inspireres af emnet/forløbet. Jeg kunne desværre godt være tilbøjelig til at tro at det stadig ikke var alle elever der ville blive lige inspirerede eller være lige gode til at ''leve sig ind i'' et nyt emne/forløb på denne facon, da vi jo bare som mennesker ikke er lige gode til at forestille os ting. Derudover vil der selvfølgelig være begrænset mulighed for hvad vi som undervisere kan skaffe og udsmykke lokalet med. Som eventuelt supplement tænker jeg at man som underviser også kunne undersøge hvilke undervisningsmuligheder der er i relation til emnet, da min erfaring siger mig, at det kan være giveligt at få lov at se, røre og erfare tingene selv.


Alt i alt tænker jeg dog at deres måde at gribe et nyt emne/forløb an på er meget inspirerende som tidligere nævnt og derudover kunne være en måde at afhjælpe problemstillingen om, at eleverne måske ikke ved første indtryk finder emnet interessant. Derudover synes jeg at det er en interessant tanke at eleverne ikke blot skal lære en bestemt teknik, eller lære at arbejde med designprocesser osv., men at disse ting er indlagt i en ramme som eleverne finder interessant.

2. Modulafslutning

Af Karina og Natalia

Indledning

Ordet patchwork er engelsk og betyder lap-arbejde (Glüsing 2003:11).

Patchwork kan spores helt tilbage til et par tusind år f.kr., hvor det højst sandsynlig er opstået helt naturligt, da det er en simpel måde, hvorpå man kan udnytte selv den mindste stump stof (Glüsing 2003:10).

I starten var det mest brugt blandt de ubemidlede folk, hvor man tog de stumper der blev tilovers, når man syede tøj, og syede sammen og på den måde bruges til andet tøj. Når tøjet så blev slidt, klippede man det slidte bort og syede børnetøj af det som endnu duede. Når børnenes tøj så blev slidt, blev dette igen klippet op, hvor man så brugte det stof som endnu var godt til at sy sammen til tæpper (ibid.).

Indtil det 17 århundrede blev stofferne produceret i de individuelle husstande, hvor de først såede planterne og høstede dem, dernæst spandt garnet og slutteligt vævede stofferne. Disse var meget værdifulde og blev typisk først kasseret når ikke de kunne hænge sammen mere og heri var sidste station typisk et stykke patchwork. (Eddy 2000:6)

Der er ikke mange bevarede eksempler på patchwork, og dette skyldes naturligvis at patchwork som sagt tidligere var en genbrugsteknik hvor man brugte stumper og stykker, der som oftest havde været udsat for hårdt slid, der blev syet sammen.

Den dag i dag er patchwork stadig en brugsting, men måden hvorpå man laver dem og det æstetiske udtryk er blevet mere kunstnerisk, i og med at de laves ud af nyt stof og at man benytter applikationer og quiltning til at skabe effekter, mønstre og motiver (Glüsing 2003:11).

Valg af emne

Vi har i vores undervisningsforløb valgt at eleverne skal samarbejde om at lave patchworktæpper, som skal bruges som udsmykning i klassen/på skolen. Hovedfokus i forløbet er, at eleverne skal lære at samarbejde om et produkt, samt lære nye teknikker. Tanken er at eleverne bidrager med hver deres personlige del til tæpperne. Eleverne får tildelt hver deres hvide stoflap som skal udsmykkes, således at den får et personligt udtryk. Tæpperne konstrueres til sidst ved, at de små individuelle dele fra henholdsvis tryk, indfarvning og applikation, sys sammen, hvorefter bagbeklædningen sys på. På denne måde får vi tre personlige tæpper, med hver deres æstetiske udtryk.

Forløbet er rettet mod en 5. klasse som allerede har lidt kendskab til arbejdet med bløde materialer, samt erfaring med at sy på symaskine. Årsagen til valget af forløbet er, at vi mener at eleverne skal lære at samarbejde om fælles projekter og dermed lære at de ikke altid skal lave et individuelt produkt, som de kan få med hjem. Tanken er at dette projekt skal ligge i anden halvdel af skoleåret, altså når vi nærmer os foråret. Dette skyldes at eleverne for det første skal have erfaring med materialerne, samt lære at sy på maskine som vi har sagt er en forudsætning for forløbet, og derudover håber vi at eleverne vil være mere tilbøjelige til at vælge lyse og glade farver, hvis vi laver projektet når forårets stemning er på vej. Hermed får vi nogle tæpper der afspejler lys og glæde, som eleverne hver dag kan kigge på når det hænger i klassen eller rundt omkring på skolen. Forhåbentlig kan tæpperne være med til at minde eleverne om hvad man kan opnå når man arbejder sammen og derved bidrage til et godt fællesskab i klassen.

I forbindelse med forløbet har vi kigget på fælles mål, herunder hvilke mål vi mener at forløbet tilsigter. Disse ser ud som følger:

Håndværk-forarbejdning

Overordnet mål: Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.

Teknikker:

• Eleven kan navngive og anvende grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde materialer
• Eleven har viden om grundlæggende teknikker til forarbejdning af bløde materialer.

Håndværk-materialer

Overordnet mål: Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk:

Materialeforarbejdning:

• Eleven kan forarbejde bløde materialer efter instruktion
• Eleven har viden om enkel materialeforarbejdning

Materialekombination og udtryk:

• Eleven kan arbejde med produkters æstetiske udtryk
• Eleven har viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk.

Design

Overordnet mål: Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egne produktfremstilling:

Produktrealisering:

• Eleven kan fremstille produkter efter egne ideer
• Eleven har viden om funktion i relation til udførelsen af produktet

Tilrettelæggelse af undervisningen

Vi har valgt at vores forløb skal strække sig over 7 uger á 14 lektioner på 45 minutter.

Eleverne skal i forløbet præsenteres for tre forskellige teknikker, herunder tryk, applikation og  indfarvning. Disse teknikker skal eleverne som sagt senere anvende til at lave et personligt element som skal blive en del af et større fælles patchwork-projekt.

Vi vil starte forløbet op med en fælles præsentation af projekt via PowerPoint, herunder forløbets overordnede indhold og mål. Derefter vil vi lægge fokus på de tre ovennævnte teknikker.

Vi har valgt at gå i dybden med de lektioner som lægger fokus på indfarvning, samt de sidste fire lektioner i forløbet hvor eleverne inddeles i tre store grupper, som hver har ansvar for at få samlet et tæppet fra den tildelte teknik.

Uddybelse af udvalgte lektioner

Lektion	Læringsmål	Aktiviteter/ organisering	Materialer	Evaluering
7-8	Eleverne skal lære at indfarve stof, herunder at kunne lave forskellige udtryk	25 min: Fælles brainstorm om patchwork. Introduktion vha. PowerPoint med trin for trin beskrivelse af indfarvningen 5 min: Fælles gennemgang af materialer og redskaber 60 min: Afprøvning af forskellige udtryk med indfarvning.	- Elastikker - Dylon farve - Sakse - 500 g hvidt  bomuldsstof - Baljer - Vand - Forklæder - Voksduge - Engangs-handsker - Pipetter	Summativ evaluering → der tjekkes om eleverne, ud fra deres produkt, kan finde ud af at indfarve stof således at det fremstår med forskellige effekter
9-10	Eleverne skal kunne udvikle idéer til deres udtryk i designprocessen Eleverne skal kunne indfarve stof efter egne idéer	10 min: Eleverne skal brainstorme i grupper om forskellige ideer til udtryk 15 min: Eleverne afgrænser idéer individuelt og beslutter udtryk på deres stof, herunder at eleverne på papir skitserer deres idé 45 min: Eleverne får tildelt et hvidt stykke stof, de nu selv skal forsøge at farve efter deres idé om udtryk	- Elastikker - Dylon farve - Sakse - Hvidt  bomuldsstof - Baljer - Vand - Forklæder - Voksduge - Engangs-handsker - Pipetter - Papir - Blyant	Summativ evaluering → der tjekkes ud fra elevernes produkt, om de kan finde ud af at indfarve stof i nogenlunde overensstemmelse med deres idéer
11-14	Eleverne skal lære at samarbejde	15 min: Introduktion vha. PowerPoint med trin for trin beskrivelse af syningen samt konstruktion af bagbeklædningen 165 min: Eleverne syr på symaskine klassens lapper sammen til tæpper. Dette gøres i makkerpar Ekstraopgave: Andre elever får tildelt det store bagstykke til tæppet, som de stryger vliseline på Efter undervisningen: Slutteligt samler læreren det store stykke patchwork og bagbeklædningen og syr løbegange, således at tæppe er i stand til at hænge	- Symaskine - Sytråd - Vliseline - Stof til bagbeklædning - Strygejern - Strygebræt - Elevernes personlige lap - 2 stk. rundstok - Sejlgarn	Formativ evaluering → Der kigges løbende på om eleverne er i stand til at hjælpes med at samle de enkelte dele til en større helhed Summativ evaluering → Der kigges på om eleverne har været i stand til at samarbejde om at få lavet et færdigt produkt

I lektionerne med indfarvning, har vi gjort os nogle overvejelser i forhold til at differentiere undervisningen. Vi har valgt at lave opgaven meget åben, og ladet være med at stille konkrete krav for indfarvningen, udover at eleverne skal formå at fremstille et personligt udtryk ved hjælp af forskellige metoder. Det at der ikke er et krav om hvilket udtryk eleverne skal lave på deres stof, giver bedre mulighed for at opgaven kan løses af både nybegyndere og eventuelt øvede elever. Grundet den meget åbne opgave, har læreren en vigtig opgave i tydeliggøre de enkelte teknikker og med at hjælpe den enkelte elev med at idéudvikle, således at alle elever får lavet et motiv hvor de udfordres og lærer nyt om teknikken, og dermed får rykket deres zone for nærmeste udvikling (Brodersen & Gissel 2012:160)

Tanken bag forløbet er, at alle tre teknikker vil blive præsenteret mere eller mindre på samme måde. Teknikken introduceres og afprøves, der idégenereres og produktudvikles og slutteligt samles de individuelle produkter til et fælles tæppe.

Litteraturliste

• Brodersen, P. & Gissel, S. T. (2012). Elevens forudsætninger og lærerens differentiering af undervisningen. I: Laursen, P. F. & Kristensen, H. J. (red.) Effektiv undervisning (s.149-165). København: Gyldendal A/S

• Eddy, C. (2000) Fra tradition til tekstilkunst. I: Yde, C. (red.) Håndbog i patchwork og quiltning (s. 6-8). Aschehoug Dansk Forlag A/S

• Glüsing, B. (2003). Gammelt dansk Patchwork. København

Bilag 1 - Opgavebeskrivelse 

Bilag 2 - Introduktion til indfarvning

Bilag 3 - Introduktion til syning

Bilag 4 - Introduktion til bagbeklædning